Du bliver klogere af at tage pauser fra sms og emails

Det moderne menneskes dilemma er at få balance i krop og sind. Få afspændt vores store hoved og komme ned i kroppen - hvis den altså stadig er der.
Det moderne menneskes dilemma er at få balance i krop og sind. Få afspændt vores store hoved og komme ned i kroppen – hvis den altså stadig er der.

Hvis du er en af dem, der altid er tilgængelig på sms og email, eller har børn, der konstant har fingrene i en sms på vej ud eller ind, så læs med her.

Konstant opmærksomhed på at modtage, skrive og besvare sms´er og emails gør dig dummere. Det forringer din mentale kapacitet væsentligt og har på sigt skadelige virkninger på helbredet

I et studie foretaget af University of London, fandt man en gennemsnitlig forringelse af den mentale kapacitet på 10 point på en IQ-test ved at være på hele tiden. Kvinder bliver fem point dummere og mænd femten point dummere.

Den effekt svarer til den mentale forringelse, der kommer af at mangle en nats søvn. Dertil kommer, at vores hjerne ikke er indrettet til at være ”på” hele tiden. Når vi tvinger vores hjerne til at være opmærksom hele tiden, øger det risikoen for det, stressforskere kalder, Allostatic belastning – stress på krop og sind.

Som forskeren Dr. Stone fra Harvard Medical School siger: “Denne tendens med at altid at være ”på” hele tiden og alle steder, har skabt en kunstig fornemmelse af at være i ”konstant beredskab”. Det, der sker når pattedyr er i konstant beredskab er, at det trikker, hormonet adrenalin og vores kæmp eller flygt mekanisme. Det er godt, når vi møder en tiger, men hvor mange af de 500 emails, der tikker ind på en dag, er en tiger?”

Hvis vi vil højne vores mentale præstation, er det vigtigt at slukke for mobilen  og lukke indbakken ned i perioder. Især når vi arbejder, er det vigtigt. Hjernen præsterer allerbedst, når den kan få lov til at fokusere på én ting ad gangen – og du bliver klogere af det.

Noget af det bedste du kan gøre for din mentale kapacitet – koncentration, fokus, klarhed og overblik – er ikke kun at holde pauser, men at afspænde både sind og krop med mindfulness eller meditation.

Samtidig er der en masse andre gode virkninger, herunder øget livsglæde, øget trivsel, oplevelse af mening, øget sundhed og større udskillelse af de gode hormoner, bedre til at håndtere og modstå stress, for slet ikke at tale om det velvære, der opstår ud af at føle sig på plads i sig selv og tilstede i nuet.