Det indre Lederskab

Kunsten at navigere ud fra sit indre kompas

Dette kursus tager dig med ind i menneskets indre landskaber og lærer dig noget af det vigtigste du skal vide om forudsætningen for et meningsfyldt og sundt arbejdsliv, god selvledelse, arbejdsglæde og trivsel, gode relationer og motiverede organisationer i vækst.

Med udgangspunkt i, at det vigtigste fundament for at udfolde din faglighed og dit lederskab optimalt, er dine personlige kompetencer, inviterer vi dig her til et gearskifte i dit arbejdsliv. Her lærer du at fordybe opmærksomheden indadtil som en måde at navigere i din hverdag.

Deltagere

Dette kursus henvender sig både til ledere og medarbejdere, der ønsker større sammenhæng mellem personlig udvikling og et meningsfuldt arbejdsliv, og som gerne vil bidrage med social kapital, trivsel og vækst i den sammenhæng, de er en del af. Kurset henvender sig til dig, der ønsker at styrke dit nærvær, din forståelse for hvordan du bruger din hjerne og din energi mest optimalt. Din forståelse for dig selv og dine relationer, hvad enten du er leder eller selvledende.

Udbytte

Udvikling for ledere og medarbejdere, der ønsker at lede sig selv eller andre på en måde, der både giver indre og ydre vækst, mening og trivsel. Dette kursus vil give dig indsigt i og erfaring med, hvordan du kan styrke kontakten til dit eget indre kompas, bruge dig selv og din energi optimalt og invitere et øget nærvær ind i dit arbejdsliv.

Kurset er lagt an på at skærpe kontakten til dit eget indre kompas, udvikle og udvide din opmærksomhed på dine indre processer og al den information, der ligger gemt lige under bevidsthedsoverfladen. Du træner metoder til at udvikle større klarhed, overblik og fornemmelse for mere sunde og hensigtsmæssige tilgange i dit arbejdsliv.

Kurset er en rejse ind i nuet og det, der har betydning for dig og din arbejdsglæde. Det er en ”saltvandsindsprøjtning”, hvor dit brændstof og det, der giver mening for dig, bliver meget nærværende. Uanset om du er leder eller medarbejder, vil du få forståelse for de kræfter, der flytter mennesker, virksomheder og bjerge.

Form og indhold

Kurset kan skræddersys til din virksomhed, din ledergruppe, din medarbejdergruppe – og Jeres behov. Der vil være teoretisk oplæg, øvelser, træning og dialog. Det er en invitation til at foretage en spændende indre opdagelsesrejse sammen.

Kurset er designet til at give dig

  • Større nærvær i dit arbejdsliv
  • Mere overskud, overblik og klarhed
  • Energi management – forvalte dig selv og din energi mere hensigtsmæssigt
  • Øget arbejdsglæde og oplevelse af mening
  • Bedre forankring i dig selv
  • Mindre stress
  • Forståelse for hvordan din hjerne arbejder – og arbejder optimalt
  • Øget forståelse for mennesker, relationer og vores sociale liv
  • Mere nærværende kontakt med dig selv og andre
  • Bedre til at lede med hjerne og hjerte i god balance.
  • Forståelse af emotioner og følelser som en del af dit navigationsudstyr

Du vil blandt andet arbejde med:

  • Motivation og det brændstof, der flytter dig, mennesker og organisationer
  • Empati, kontakt og nærvær i relationer
  • Nærværstræning, meditation og mindfulness
  • Hjertets intelligens og selvledelse – ud fra nyeste videnskabelige forskning
  • Forståelse for hvordan din hjerne arbejder – og arbejder bedst
  • Energi management – hvordan du bruger dig selv og din energi mest hensigtmæssigt
  • Emotioner og følelser – hvordan vi kan udvikle vores følelsesmæssige intelligens.
  • Træning af glæde og kærlighed

Udbytte for din virksomhed

Din virksomhed får gennem dette kursus motiverede, følelsesmæssigt intelligente, nærværende ledere og medarbejdere, der arbejder ud fra et dybere formål med fornemmelse for sig selv og andre. Indsigt og forståelse, der styrker den sociale kapital og det psykiske arbejdsmiljø. Mindre stress og mere overskud og energi igennem forståelse af hvordan man bruger sig selv og sin energi mere hensigtsmæssigt.

Bestil et internt kursus, tilpasset ledere eller medarbejdere

Kurset kan skræddersys til din organisation og din profession, til en ledergruppe og/eller medarbejdergruppe og kan også tilbydes som et personligt forløb. Det er endvidere muligt at bestille et foredrag eller workshop om emnet, fx som en temadag. Yderligere information og vejledning på tlf. 24 25 48 06/Bettina Vilmun

Et forløb kan f.eks se sådan ud:

1 x kursusdag en gang om måneden og 1 x time mindfulness en gang om ugen som gå-hjem eller gå-til- arbejde arrangement over en periode på 2 til 6 måneder.

Eller

2 x kursusdage og derefter 1 x time meditation/mindfulness om ugen som gå-hjem eller gå til arbejde arrangement de efterfølgende 6 uger.

Det vigtigste er, at det udfolder sig over en periode som et sammenhængende forløb, for at have optimal effekt.

Referencer

Flere af mine teamledere udviklede sig markant som ledere og avancerede da også på kort tid, ligesom jeg selv havde et meget stort udbytte ud af forløbet.  Jeg tilskriver helt afgjort alt det jeg lærte under det forløb, at jeg hurtigt fik meget større beføjelser.  Jeg ville ikke være hvor jeg er i dag, uden alt det jeg lærte under det ledelsesudviklingsforløb. 

Personligt har jeg fået frigivet enorme mængder energi. Øget bevidsthed, et øget nærvær og hvad det gør ved lederjobbet er utroligt. Det har ændret hele min måde at være leder på. Jeg tænker på en helt anden måde og det betyder også, at jeg løser opgaver og konflikter på et helt andet og mere nuanceret grundlag. Jeg opfatter ting, som jeg slet ikke ænsede før og jeg kan slet ikke understrege nok, hvor meget det har tilført mit job som leder. Før tog lederjobbet energi fra mig, i dag tilfører det mig energi.” Elin Birk, Teamchef, Næstved Kommune

Bettina har en særlig sensitivitet til at tune ind på hvert enkelt menneske hun har med at gøre. Hun tuner lynhurtigt ind på de mennesker hun sidder overfor. Mine egne følelser har hun ligesom været talerør for – nærmest mærket dem selv før jeg selv gjorde – og det har gjort mig meget tryg i alle de processer, vi har været igennem. I det nærværende, nænsomme rum Bettina skaber, har jeg oplevet at blive meget mere klar på mine indre processer og fået redskaber til at handle derefter. Brith Matthé, Teamchef, Næstved kommune.

 

Jeg er en af de heldige, der er blevet tilbudt Bettinas fantastiske rejse, i form af lederudvikling. Det har for mig været en ny tilgang til ledelsesværktøjer – noget der har ændret min hverdag både fagligt og personligt. Det at kunne være på “plads i sig selv” – gør dagligdagens udfordringer mere enkle, mindre tvivl om rigtig og forkert.” Michael Skovlunde, leder af værestedet Café Åndehullet, Vordingborg Kommune.

 

Jeg har fået etableret forskellige værktøjer til at håndtere følelsesmæssige påvirkninger, acceptere disse og leve med dem hen ad vejen, mere og mere nærværende og i nuet. Især vejrtrækningsteknik og meditation har været gode værktøjer i den forbindelse. Jeg har ligeledes fået forståelse for mine egne typiske reaktionsmønstre i.f.m. udefra kommende påvirkninger og er blevet væsentligt bedre i stand til at skabe øget velvære og mental balance ved at arbejde indefra. Jeg har generelt opnået større ro og hviler væsentligt bedre i mig selv.Thomas Nøhr Bertelsen, værestedsmedarbejder, Vordingborg Kommune