Nærvær er livets sande essens

Connected-2

»Gør det til en vane at overvåge din mentale og følelsesmæssige tilstand gennem selviagttagelse. Et godt spørgsmål hyppigt at stille sig selv er: ’Er jeg veltilpas i dette øjeblik?’ Eller du kan spørge: ’Hvad sker der inde i mig lige nu?’ Vær mindst lige så interesseret i, hvad der foregår inde i dig, som hvad der foregår uden for dig. Hvis du får det indre til at fungere rigtigt, vil det ydre falde på plads. Den primære virkelighed er den indre, den sekundære er den ydre.«

– Eckhart Tolle, Nuets kraft

Interview med Eckhart Tolle

Der findes kun nuet. Men de fleste mennesker lever en stor del af deres liv i fremtiden, og når de ikke opholder sig der, søger de lidt tilbage til fortiden. Nuet er et sted, der sjældent besøges. Når mennesker bliver væk i fortid og fremtid, bliver de væk i deres sind, og livet passerer forbi, uden at de rigtigt oplever det. Det er en af grundene til, at vi føler tiden bare iler af sted. Årene går, uden at vi rigtigt mærker det.

Vigtigheden i at være til stede i nuet, at være nærværende med det, der sker lige nu, er et gammelt budskab og er essensen i alle de store religioner. Jesus sagde det. Buddha sagde det. Og nu siger den spirituelle lærer Eckhart Tolle det på en måde, så alle kan forstå det. Han mener, at vi står foran et stort evolutionært skift i den menneskelige bevidsthed, og at forståelsen af budskabet om at være til stede i nuet, er essensen i det skift. Budskabet om ikke at lade sindet løbe af sted med os, men i stedet være et vidne til alle de måder, det prøver at forføre os væk fra livets essens, nuet, slår rod i flere og flere mennesker.

»En transformation af bevidstheden er først mulig, når vi indser, at en tilsyneladende ubetydelig ting som det, vi kalder for nuet, faktisk indeholder en større kraft, som vi kan kalde livets kraft eller universets kraft,« forklarer Eckhart Tolle. »Hele universets kraft er indeholdt i nuet. Mennesket søger den kraft i fremtiden, og indser ikke, at den essentielle ting, de søger, allerede er der.«

Eckhart Tolle er en lille mand, med stor karisma og en underfundig, underspillet humor, som spidder den kværnende grammofonplade, de fleste mennesker har kørende i hovedet i alle døgnets vågne timer. Han mener, at den eneste sande frihed er frigørelsen fra sindets tyranni. Frigørelsen fra alle de tanker, der bare kværner og kværner med gentagelse på gentagelse om fortidens fortrædeligheder og planer for fremtiden, og som i virkeligheden fjerner os fra at være hundrede procent til stede i vores liv – at være nærværende lige her og nu.

»Videnskaben har fundet ud af,« forklarer han, »at de mindste partikler indeholder de største kræfter. Den største kraft, universets intelligens, er i virkeligheden skjult i tidløse partikler. Den bliver ikke udnyttet, for folk kigger for det meste efter sig selv i fremtiden. De overser det vigtigste, nuet, fordi de anser det for at være ubetydeligt. Uden nærvær i nuet, gentager fortiden sig, og fremtiden bliver blot en gentagelse. Sådan er loven om karma. Derfor beskrives karma som et endeløst hjul. Du er tvunget til at gentage fortiden på grund af mangel på nærvær i nuet. Det er kun gennem nærvær, at noget helt nyt kan komme ind og frigøre dig fra din karma.

De fleste mennesker har opmærksomheden rettet mod fremtiden, og her skaber de også en identitet, som de kan gøre mere hel ved at projicere ud i fremtiden. Nuet er aldrig godt nok. Men fortid og fremtid er kun relativt virkelige. De synes virkelige, men hvis du undersøger det nærmere, ser du, at der ultimativt kun er evigheden i nuet. Fortiden og det, du husker fra fortiden, kan du kun huske nu, så det er kun nuet, der giver fortiden liv. Det samme med fremtiden. Det er kun i nuet, at du kan projicere dig ind i et fremtidigt øjeblik.

Egoet vil altid noget i fremtiden. En tilstand af perfektion: Hvad enten det handler om at opnå oplysning eller materiel rigdom, er det egoet, der ønsker det: ’En dag bliver jeg meget vigtig’. Og nogle gange sker det. I et lille stykke tid føles det godt at være vigtig, og så bliver også det meningsløst. Jeg har mødt en del såkaldte vigtige og berømte mennesker, som har indset, at det er meningsløst – at det, der skaber vigtige og berømte mennesker, er en del af illusionen. Det er en sæbeboble. De har opnået alt og opdaget, at det ikke gør dem tilfredse, og så begynder de at søge spirituel transformation. Hvis du ikke er blevet berømt, kan du stadig narre dig selv til at gå rundt og tro, at du kan blive tilfredsstillet i fremtiden, nemlig den dag, du bliver berømt.«

Eckhart Tolle mener, at der især i de rige lande er mange illusioner. Her har man brugt al sin energi på at skabe materiel rigdom og opdager, at livet alligevel føles meningsløst. Folk er trætte og forvirrede. Det er ofte i de lande, der har fået opbygget en god materiel levestandard, at længslen efter den sande, indre frihed starter. Friheden fra det, Eckhart Tolle mener, er en fejlfunktion i sindet – når det, der skulle være vores redskab, får lov til at være herre over os og forføre os væk fra nuet.

»Vi formår ikke at sætte os i førersædet,« fortæller han, »og skrue ned for den evigt kværnende stemme, der hele tiden vil have os til at tage os af sympatier, antipatier og den fremtid, der skal give os det, vi synes, vi mangler nu. Og jo stærkere ego, jo mere fulde af frygt og ulykkelige mennesker er, des større er længslen mod at frigøre sig fra egoets tyranni. Paradokset er så, at jo stærkere og større ego, des større er modstanden mod transformation – men samtidig er længslen mod transformation også større.

Sker det, at egoet i den længsel skifter fra at identificere sig med verdslige ting til at identificere sig med MIG som et spirituelt menneske, er der ligesom med den materielle identifikation en fare for, at man føler sig bedre end andre, når man konstant sammenligner sig med dem. Man føler sig bedre, og så bliver man i stedet et overlegent spirituelt ego. Du kan have et større ego på en cykel, end én der kører BMW. Den, der kører i sådan en bil, gør det måske blot, fordi vedkommende kan lide det, mens ham på cyklen føler sig fuldstændig overlegen, fordi han har bevæget sig ud over det materielle plan og begæret efter materielle goder. Men at stræbe efter oplysning er også egoets stræben. Det ønsker stadig at opnå noget. ’Jeg vil have en BMW’, og ’jeg vil blive oplyst’, er begge mentale projektioner ud i fremtiden, der hiver mennesket ud af nuet for at skabe en mere tilfredsstillende version af MIG.«

Egoet elsker konflikter

»Man kan ikke undgå sit eget sind. Om du så tager til en øde ø, tager du forholdet til dit eget sind med og alle de problemer, det kan skabe.«

– Eckhart Tolle

Eckhart Tolle bruger begrebet smertekroppen om den smerte, egoet har skabt både kollektivt gennem evolutionen og individuelt som menneske i dette liv. Han mener, at alle mennesker bliver født med en smertekrop. Det er en del af den genetiske arv.

»Det kan ikke undgås efter så mange års forrykthed,« forklarer han. »Så megen smerte skabt kollektivt. Alle mennesker har akkumuleret smerte, og den næres af oplevelser med mere smerte. Og når den trænger til mere føde, trænger den ind i sindet og egoets strukturer, og gør dem tunge og ulykkelige, eller den næres af konflikter med andre menneskers reaktioner ved at fremprovokere dramaer.

Favoritkonflikten, når man er et ’lille ego’ er at være i konflikt med øjeblikket. Egoet elsker det. Det siger hele tiden nej til det, der er: ’Jeg søger noget bedre’. Det søger hele tiden at være utilfredst, så egoet kan fastholde sin plads. Det er meget normalt for dette ’lille jeg’ hele tiden at være i konflikt med øjeblikket. Når man opdager, hvordan egoet virker, opdager man, at det søger konflikter og lidelse. Det er aldrig tilfredst med øjeblikket, det er altid på jagt efter noget bedre. Glæde, fred og ro, er, hvis det varer for længe, truende for egoet. Det kan klare en lille smule fred, så må det have konflikt igen. Et citat om egoets natur kunne være: ’Søg, men find ikke’.

Hvert et ’lille selv’ er et problematisk lille selv, og mange mennesker definerer hele deres eksistens i kraft af deres problemer. De lader problemerne definere, hvem de er. Hvis du er et problem for dig selv, hvad de fleste små ego’er er, så bliver du også et problem for andre. Med andre ord: Du skaber lidelse for dig selv gennem ubevidsthed og alle, der skaber lidelse for sig selv, vil også skabe lidelse for andre. Det er grunden til, at læresætningen om ikke at skabe lidelse for andre mennesker ikke virker. Du må først give slip på lidelsen i dig selv, så du ikke længere handler den ud, før du kan undgå at skabe lidelse for andre. Man kan ikke sige: Nu vil jeg af med min smertekrop. Så skaber man i stedet en opposition, en konflikt. Hvis du har en smertekrop, skaber du blot mere konflikt og tilføjer mere lidelse til smertekroppen ved ikke at ønske den. Den eneste måde er at sige ja til det, der er i nuet lige meget, hvad det indebærer. Du hilser derved også din egen smertekrop velkommen. Men du kan blive bevidst om den. Når du mærker din smertekrop blive aktiveret, så genkend, hvad det er, der sker. Så gør du ikke længere din smerte til noget personligt. Den får ikke længere lov at flyde ind i dit sind og i dine tanker, for du er et vidne til, hvad den gør. Smerte betyder ikke, at du lader dig forvandle til et ulykkeligt menneske. Ved at bevidne den, er den nu bare smerte, og den får dig ikke længere til at blive ’et ulykkeligt jeg’. På den måde får smertekroppen ikke længere føde, og dens energiladninger vil gradvis ebbe ud. Det sker ikke på én gang. Den vil dukke op mange gange, men ved simpelthen at tillade den blot at være, vil den langsomt slippe taget i dig.

Under den følelsesmæssige turbulens er der en dybere væren, hvor man kan søge hen ved simpelthen at acceptere nuet, uanset hvad det bringer. For du er ikke længere identificeret med de tanker, der bliver aktiveret i dit sind. Den, du i virkeligheden er, er det rum, hvori de opstår. Det er budskabet i alle mystiske lærer.«

Det stille vidne inde bag al støjen

»Begyndelsen til frihed er den indsigt, at du ikke er det væsen, der har besat dig – tænkeren. At vide dette, sætter dig i stand til at observere væsenet. I det øjeblik, du begynder at iagttage tænkeren, aktiveres et højere bevidsthedsniveau.«

– Eckhart Tolle, Lev i nuets kraft

Nøglen til at opløse sindets magt over os, er ifølge Eckhart Tolle at blive opmærksom på, hvordan sindet opererer og hele tiden forfører os væk fra nuet. Det gør man ved at trække sig tilbage, og som et stille vidne inde bag al støjen bare betragte alle de tanker, der kværner rundt i hovedet, uden at lade sig påvirke af dem. Han forklarer:

»Der er små portaler, man kan bruge til at blive nærværende i nuet. En portal er at sige ja til det, der er. Et kompromisløst ja til det, der er, simpelthen fordi det er der. At være til stede i kroppen, mærke kroppen og dens energistrømme, er en anden portal. At tage opmærksomheden væk fra den mentale støj i hovedet og i stedet bruge kroppen som anker for opmærksomheden. På den måde er man forbundet med den større intelligens. Den intelligens, der skabte kroppen, og som er større end den menneskelige hjerne, er den intelligens, du bliver forbundet med, når du er til stede i nuet. En tredje portal er kontemplation på naturen. At fordybe sig i naturens stilhed. Kontemplation på naturen er meget kraftfuldt – eller at være nærværende med et eller andet naturligt. Som Jesus sagde: »Se på blomsterne, de bekymrer sig ikke om i morgen«. Det øjeblik, du kan se på blomsten uden at kategorisere den, vil den lære dig at være fuldt ud til stede i nuet.

Ved hjælp af portaler kan man træne evnen til at være fuldt nærværende med, hvad der viser sig i nuet. Hjernen vil gøre modstand og sige: ’Nej, nej, jeg tager mig af mine problemer, jeg har tænkt på dem de sidste tre timer’. Senere på natten, ligger du igen vågen og spekulerer over dine problemer. Det er fuldstændig nytteløst, det er bare mental støj, der forestiller sig, at det er vigtigt. Der er ingen mulighed for at handle alligevel. Det er mental støj, og hjernen kalder det at løse problemer. Faktisk undgår man sine problemer. Vil du virkelig løse dine problemer, så se øjeblikket i øjnene, som det er – hele tiden. Mental støj, eller spekulationer over problemer, er i virkeligheden en måde at undgå, hvad nuet bringer.«

Tror du, at det er en fejl i den menneskelige evolution?

»Nej, skabelsen af egoet har været et nødvendigt stadie i evolutionen af den menneskelige bevidsthed. Ligesom skallen på ægget har en nødvendig funktion, mens den lille kylling vokser inde bag ægget. Men der kommer også et tidspunkt, hvor skallen bliver en hindring og må gå i stykker. Vi er kommet til det punkt i bevidsthedens evolution, hvor egoets struktur er blevet en stor hindring og må gå i stykker for at give plads.

Alt dette sker, fordi det ikke kan være anderledes. Det er en fase i den menneskelige evolution, som menneskeheden går igennem. Det er en fase, hvor mennesker identificerer sig med deres tankeprocesser. De henter deres identitet i deres tanker og kan ikke finde ud af at holde op med at tænke. De kender ikke det selv, der ligger bag alle tankerne. Det startede formentlig i den evolutionære proces, som det symbolsk er beskrevet, da Adam og Eva spiste frugten fra kundskabens træ. Det tolker jeg som tankens begyndelse og evnen til at differentiere. Shakespeare skrev i et af sine stykker: ’Intet er i sig selv hverken godt eller ondt, det er tanken, der gør det ’. Det var tankens begyndelse, som var et enormt evolutionært skift. Vi kunne skelne. På en måde var det en stor velsignelse, for mennesker kunne gøre ting og opfatte ting, som dyrene ikke var i stand til. Men på sigt mistede de den dybe forbindelse med væren, den dybe integritet, som naturen lever i. Med andre ord: Dyr er bare sig selv. Mennesker har et forhold til sig selv. En kat har ikke et forhold til sig selv, den er sig selv, så dens liv er ikke problematisk. Mennesker har et forhold til sig selv, og deres liv er dermed meget dramatiske.

Efter lang tid med evnen til at tænke, identificerede mennesket sig med den menneskelige tanke, og menneskets egoidentitet udviklede sig. Men jo mere vi nærmer os afslutningen på denne cyklus i den menneskelige evolution, des mere dysfunktionel synes denne fase at være. For at give et eksempel ved en simpel analogi: Larven udvikler sig til en sommerfugl. Man kan sige, at når larven når til slutningen på sin fase som larve, kan den ikke længere fungere som larve og må udvikle sig til en sommerfugl. Den fase gennemgår menneskeheden nu.

Det menneskelige vanvid, vi har set i det tyvende århundrede, og som fortsætter i dette århundrede – volden og dysfunktionaliteten, som videnskaben og teknologien kun forstærker effekten af – betyder, at der er stor sandsynlighed for, at menneskeheden på denne planet ikke overlever de næste hundrede år, med mindre der sker et skift i bevidstheden. Det er åbenlyst, at menneskeheden er nået til afslutningen på en stor evolutionær fase. Og fordi vi er så tæt på afslutningen af denne fase, bliver vi så dysfunktionelle. Vi kan ikke længere leve ud fra den nuværende normale bevidsthedstilstand, for normal betyder i dag sindssyg. Man behøver bare at se nyhederne i aften for at se, at verden er blevet sindssyg. Der må ske et skift. Og det er første gang i menneskehedens historie, at der må ske et skift i bevidstheden, for at menneskeheden kan overleve. De tidlige åndelige lærere – Jesus og andre – pegede på muligheden for en transformation af den menneskelige bevidsthed. Buddha kaldte det for enden på vores lidelser. Jesus kaldte det frelse. De så alle sindssygen. Buddha kaldte det, at alle mennesker lider. Jesus kaldte det for synd – oprindeligt betyder synd kollektiv dysfunktionalitet. Men de talte om det samme.

Dette tidspunkt i historien er et af de mest udfordrende tidspunkter for menneskeheden. Noget bryder sammen på både det indre og det ydre plan samtidig. På det indre plan er det de egoistiske personlighedsstrukturer, der bliver dysfunktionelle for mennesket. Det udmønter sig i en masse forvirring, desperation, stor fortvivlelse og rastløshed – sammenlignet med for et par hundrede år siden, hvor alt syntes at give mening. Man vidste, hvor man hørte til, man vidste hvad man skulle tro, og alle troede det samme. På det ydre plan nedbrydes alle de institutioner – politisk, socialt og økonomisk – som mennesket har skabt.

Når man åbner for tv’et, er det dysfunktionalitet, de taler om. De taler ikke om den nye bevidsthed, der er ved at spire frem. Og det her skal ikke misforstås som et nyt trossystem eller en måde at få sindet til at fungere bedre. Det er meget anderledes fra, hvad vi har oplevet. Det er en ny bevidsthed, der ikke længere er tankebaseret. Det er erkendelsen af, at bevidstheden er meget større og langt mere intelligent end vores tanker. Tanker er kun en lille manifestation af vores bevidsthed. Når dette skift i bevidstheden indtræffer, henter du ikke din identitet, din følelse af et selv, fra dine tanker, for du er ikke fuldstændig identificeret med strømmen af tanker. Så opstår det uprogrammerede sind, en helt ny tilstand af storslået intelligens og følelsen af at være i live. Det er en tilstand, mange mennesker kun oplever i glimt, når de bliver så optagede af noget, at de ’glemmer sig selv’. Hos nogle mennesker opstår denne tilstand i et begrænset område i deres liv ved visse aktiviteter. Det kan eksempelvis være sport. Jeg har iagttaget tennisspillere, og de er i en tilstand, hvor tanker ikke eksisterer. Intet menneske kan reagere så hurtigt med tanken, som man er nødt til i tennis. Det, som mennesker ser på, er i virkeligheden The Tao – kinesernes udtryk for den store intelligens – der spiller tennis med mennesket. Det er smukt at kigge på, når mennesket bevæger sig ud over ego-niveauet. Alle, som har opnået at mestre en kreativ beskæftigelse, har inden for dette begrænsede område opnået adgang til den store intelligens, til Tao. Kunstnere bliver stille, kigger på deres lærred, der er fravær af tanker og et stort nærvær. Ud af dette nærvær kommer pludselig den kreative impuls. Kunstnere og nogle sportsfolk kender denne bevidsthedstilstand, men normalt kun inden for et lille begrænset område.

Når der sker et skift i menneskehedens bevidsthed, bliver denne bevidsthedstilstand, som også kaldes ren væren, den normale bevidsthedstilstand. At leve fra dette dybere niveau af bevidsthed er transformationen. Og det er allerede ved at ske. Det kræver kun, at mennesker lader det ske inden i sig selv. Mennesker spørger mig: ’Hvordan får jeg det til at ske?’ Så giver jeg dem dette lille råd: Det lyder meget simpelt, men det er faktisk en stor sandhed … det er ganske enkelt at tillade øjeblikket NU at være, som det er. De fleste mennesker tillader ikke nuet at være, som det er. De forsøger at løbe væk fra det. Folk tror, at når de tillader nuet at være, som det er, vil intet i deres liv ændre sig. Men forandringer sker hurtigere, hvis du i dit indre bliver ét med det, der sker. Hvis du modarbejder det, der sker i dette øjeblik, sidder du fast i at være i opposition til øjeblikket. Så bliver livet en række af forhindringer og problemer. Churchill sagde om historien: ’Den ene forbandede ting efter den anden’. Det er sådan mange mennesker oplever livet; der er altid noget, der griber forstyrrende ind i ’det, jeg vil’.«

Hvorfor føles det, som om tiden går hurtigere jo ældre man bliver?
»Når du er ung, synes det, som om du har evigheden foran dig. Den går hurtigere, end du regner med. Fremtiden skrumper ind. Det synes, som om tiden accelerer, men det skyldes, at fremtiden skrumper. Du har ikke så megen fremtid tilbage og tænker: ’Har jeg nok fremtid tilbage til at finde mig selv i?’ Alle leder efter dyb, sand tilfredsstillelse i fremtiden. Det, ældre mennesker gør, når de ikke har så megen fremtid tilbage, er, at de lader sindet skifte, og så opholder de sig i fortiden i stedet. Alt, hvad de tænker på og taler om, er fortiden. De er stadig ikke til stede i nuet. Men potentielt er alderdommen det tidspunkt i livet, hvor bevidstheden kan blomstre. Det er en udmærket mulighed for at træde ind i en dybere bevidsthedstilstand. Alderdommen kan blive den store befrielse. I stedet for at søge tilflugt i fortiden kan man træde ind i nuet. En ældre kvinde i Frankrig blev interviewet på sin 115 års fødselsdag. Hun fik stillet spørgsmålet: ’Hvordan ser du din fremtid?’ Hun svarede: ’Kort’. Jeg ved det ikke, men måske levede hun i nuet.

Der kan ske to ting, når man ældes: Tankemønstrene kan blive rigide, og det sker nok for de fleste mennesker, men i nogle tilfælde opløses tankemønstrene gradvis. Alderdommen kan være tidspunktet, hvor bevidstheden blomstrer, men det kan også ske gennem meget stor lidelse, hvor lidelsen er så voldsom, at ego-strukturen ikke kan overleve.

Jeg har oplevet nogle ældre og nogle få meget syge mennesker, der var fuldt til stede i nuet, og den bevidsthedstilstand gjorde, at et særligt lys skinnede igennem dem. De var i en tilstand, hvor de ikke gjorde modstand mod nuet, men accepterede det fuldstændig, som det var. Alle de programmerede tankemønstre, illusionen om selvet, der identificerer sig med jeg’ets tankemønstre, med ens navn og med historien om, hvem man er, var faldet bort. Illusionen var væk. Så begynder noget, der er meget større og meget dybere end den personlige historie at skinne igennem. Men man behøver ikke at lide eller vente til alderdommen, for at bevidstheden blomstrer.«

Essensen er at acceptere tingene, som de er

»Egoet siger: ’Jeg burde ikke være nødt til at lide’, og den tanke gør, at du lider så meget mere. Den er en forvrængning af sandheden, som altid er et paradoks. Sandheden er, at du er nødt til at sige ’ja’ til lidelse, før du kan transcendere den.«

– Echardt Tolle, En ny jord

Hvordan kan vi bruge vores nære relationer i den proces?

»Parforhold og nære relationer er en anden måde at få os til at ’vågne op’ og bringe de tankemønstre, der driver os, frem i lyset, hvor vi kan gøre noget ved dem. Især hvis du indser, at det ikke er forholdene, der skaber smerten og følelsen af at være utilfreds, men at de blot får den smerte og den følelse af at være utilfreds, der allerede er i dig, op til overfladen. Alt, hvad der sker i det ydre liv, er et spejl af det indre liv.

Især i Vesten ser det ud til, at parforhold, skaber megen smerte og frustration. Det aktiverer sindets ego-struktur. Et essentielt aspekt ved den nye bevidsthed, der er ved at brede sig, er, at den er i stand til at iagttage, hvad der sker uden nødvendigvis at blive opslugt af det. Smertekroppen, den akkumulerede gamle smerte, bliver især udløst i forhold til andre mennesker. Og det er godt, for parforholdet er en mulighed for at se vores mønstre komme frem i dagens lys, iagttage dem og her igennem transformere dem, i stedet for at flygte fra dem ved at undgå parforhold. Tre mislykkede forhold på tre år vil med større sandsynlighed tvinge dig til at vågne op end tre år på en øde ø eller lukket inde på dit værelse.

Der er mennesker, som i deres spirituelle søgen isolerer sig og undgår at indgå dybe og nære relationer. De trækker sig måske tilbage i stilhed og mediterer i årevis. Måske synes de oven i købet, at de er blevet oplyste. Men det er en illusion. Man kan ikke undgå sit eget sind. Selv om du tager til en øde ø, tager du forholdet til dit eget sind med og alle de problemer, det kan skabe.

Transformationen består ikke udelukkende i at undersøge problemerne, og hvorfor de opstår, via terapi. Det er blot en måde at møblere om på i sindet og midlertidigt gøre det mere komfortabelt at være der. Det i sig selv ændrer ikke noget. Terapi alene kan faktisk forstærke ego-strukturen eller tilknytningen til den, altså den personlighed, som vi hele tiden bruger så meget energi på at identificere os med og opnå anerkendelse for. Men en kombination af terapi og spirituel praksis kan have en god effekt, hvis terapeuten er i stand til at lytte fra et dybere sted i sig selv uden formler og begreber, og det kan give plads til en større intelligens.

Det synes, som om at mange mennesker er nødt til at udvikle et sundt ego, for at det senere kan træde til side og give plads til noget større. Ego betyder her identifikation med de tanker og følelser, der opstår, altså at hente sin identitet fra, hvad der sker i sindet. Egoet begynder at dannes i det øjeblik, man får sit navn at vide – så tror man, at man ved, hvem man er. Det er en god hjælp at have et sundt ego, men der er et meget stærkt element af dysfunktion i ethvert ego, og det er kun et spørgsmål om tid, før egoet skaber et dysfunktionelt ego. Nogle gange er det en hjælp at blive bevidst om de psykologiske mønstre, der har en tendens til at obstruere områder i livet. Men nogle former for terapi får kun klienter til at forstærke deres tilknytning til det programmerede sind. Jeg har mødt mange psykologer og psykiatere. Nogle af dem er efter års praksis i stand til at lytte fra en tilstand af årvågen stilhed, og så kan terapien have god effekt. Det har den ikke, hvis man blot undersøger indholdet i sindet. Så kan du gå i terapi i 10 eller 20 år, og alt det, der kommer frem, identificerer du dig med. Du synes, at du har lært dig selv rigtig godt at kende. Men alt, hvad du ved noget om, er de måder, du er blevet programmeret på. Det, du glemmer at sætte spørgsmålstegn ved, når du siger, at du kender dig selv, er, hvem er det ’jeg’, du kender? Alt, hvad du kan vide om dig selv, er ultimativt noget, du ikke er. Det er godt at indse dette. Hvem er du? Du er den, der iagttager alt. Du er bevidstheden. Den er ikke programmeret. Den rækker ud over tanken.

Carl Rogers skabte fuldstændig accept, total ikke-dømmende lytning. Det er den mest spirituelle psykoterapi, fordi den tager dig med ud over det programmerede sind. Psykoanalyse er normalt meget mental og dømmende, men det sker efter års praksis, at terapeuten bliver træt og bare sidder der og lytter fra et dybere sted i sig selv. Pludselig bliver behandlingen effektiv, fordi den dybere intelligens har fået plads. Når man kan lytte i en tilstand af indre stilhed, en tilstand af nærvær, så kan noget større arbejde igennem dig. Den dybe accept skaber plads, og det transformerer.«

Hvad transformerede dig?

»Jeg kunne ikke holde mig selv ud længere. En nat blev det for meget, og jeg tænkte: ’Jeg kan ikke leve med mig selv’. Men så tænkte jeg: ’Der må være to af mig. Hvem er det selv, jeg ikke kan leve med?’ Pludselig var jeg i en tilstand af smukt nærvær. Min følelse af at være et individuelt ego var væk. Jeg har selvfølgelig en hukommelse om min fortid, men jeg er ikke identificeret med den. I lang tid efter havde jeg ikke meget. Verden havde ikke høje tanker om mig. Den fortalte mig ikke, at jeg var vigtig, og det betød ikke noget. Senere fortalte verden mig, at jeg var vigtig, og det betød heller ikke noget.«

Det, du forlod, har det haft tag i dig siden?

»Nej, jeg ved godt, at mennesker, der har oplevet det samme, kun vender tilbage til tilstanden glimtvis. For mit vedkommende er det ikke vendt tilbage. Det sker for nogle mennesker, når de er udsat for stor lidelse. Hvis stor lidelse kombineres med spirituel lærdom, kan processen accelereres.«

Der er mennesker, som vil mene, at de har lidt meget og skiftet ikke er sket?
»De har åbenbart ikke lidt nok. De har ikke set, hvor vanvittigt vi behandler os selv. Nogle begår selvmord, når de kommer så langt ud, andre transformeres. Nogle menn sker, der er tæt på at begå selvmord, fordi de ikke kan holde deres liv ud, er også meget tæt på det skift i bevidstheden – de læser måske en linie i en bog, hører et ord, der bliver katalysator, og så sker skiftet.

Essensen er altid at acceptere tingene, som de er, og det tager ikke tid. Det kan tage tid at nå til den accept, men accepten i sig selv tager ikke tid. Det er bare at gøre det nu.«

Blå bog

Eckhart Tolle er født i Tyskland og bor i dag i Canada. Han er uddannet på University of London, hvor han var forskerstuderende og hjælpelærer. I en alder af 29 år oplevede han en spirituel transformation, der ændrede hans liv. De næste par år tilbragte han med at forstå og integrere transformationen, som blev starten på en intens, indre rejse. De sidste ti år har han været åndelig lærer og arbejdet med mennesker enkeltvis eller i små grupper i Europa og USA. Hans bog Nuets kraft udkom først i Canada på et lille forlag i et lille oplag, men ved hjælp af mund-til-mund metoden voksede den støt og roligt. I skrivende stund er den en af verdens mest sælgende titler inden for nonfiction. På dansk foreligger bøgerne Nuets kraft, Lev nuets kraft, Stilhedens budskab og En ny jord.