Tænk på nuet som din elsker

Hvordan er kvaliteten af dine øjeblikke? Træn dit nærvær. Betragt nuet som din elsker - mød nuet med en kvalitet af blødhed og kærlighed.
Hvordan er kvaliteten af dine øjeblikke? Træn dit nærvær. Betragt nuet som din elsker – mød nuet med en kvalitet af blødhed og kærlighed.

»Det er essentielt for os at lære at observere os selv, og grundigt at undersøge enhver antagelse, der er bestemmende for den måde, vi møder livet på.«

Richard Moss, Den sorte sommerfugl

Uddrag fra Mærk livet, kapitel 7. Interview med den den spiriuelle lærer Richard Moss:

Vi bliver konstant bombarderet med så megen information og stimulation af vores sanser. Hvordan påvirker det vores nærvær?


»En undersøgelse, der startede i Tyskland og blev fortsat i USA, viser, at børn, der bliver udsat for mange stimuli, mister evnen til at differentiere mellem farver og lyd. Det betyder, at for at de overhovedet kan registrere farver og lyd, er det nødt til at blive mere og mere intenst og højlydt. Det betyder, at de ikke har en følelse af et selv uden intensitet. Og det selv, de føler, er et vredt og aggressivt selv, og følelseskvaliteter som medfølelse, tilgivelse og empati er helt uden for rækkevidde. Intensitet korresponderer med vrede, aggression, vold og smerte, mens medfølelse, tilgivelse og empati kræver meget subtile niveauer af perception.

For at være tilgængelig for de højere niveauer af bevidstheden såsom medfølelse, empati, sympati, tilgivelse og tolerance – kvaliteter, der hænger sammen med den højere bevidsthed – må du være stille i dit sind og etablere et for hold til stilheden. Naturen er et godt sted at komme i kontakt med stilheden: Lyden af vinden i træerne, lyden af vandet, der slår ind mod stranden. Lyde, som du oplever, når du går omkring i naturen eller måske bare er stille dit hjem, uden radio eller tv tændt. Lær at sidde og mærke din krop. Mediter. Du er nødt til at prøve at lære at etablere et forhold til nuet. Det er en stor hjælp i processen at tænke på nuet som din elsker. Hvis du forestiller dig nuet som din elsker, kan du bruge dit sind, som du ville bruge din hånd: ’Hvordan vil du røre din elsker?’, ’Vil du røre ved din elsker med stor modtagelighed?’, ’Føle berøringen – føle, hvordan han responderer?’ Det samme gør sig gældende med nuet. Tænk på nuet som din elsker, og dit sind som dine læber eller din hånd. Elsk med nuet, og lad dit sind berøre nuet meget blødt. På den måde lærer du at opdyrke et forhold til nuet, som du ville opdyrke et forhold til en elsker. At være i naturen kan understøtte det forhold. Det betyder også, at du må forstå faren ved hele tiden at læse aviser, se tv, lytte til radioen eller læse. Du er nødt til at tilsidesætte andre menneskers sind, for det er i virkeligheden det, du hele tiden bliver udsat for. Du må tilsidesætte dagens nyheder, som oftest er dårlige nyheder, og som ingen ende vil tage. Vi må forstå, at vi må opdyrke et forhold til stilheden, fordi hvis du har et forhold til stilheden, træner du nærværet, og så kan du også mærke og høre de subtile ting inden for og uden for dig. Hvis alt, hvad du kender til, er intensitet, vil du gå glip af alt det subtile, der indeholder alle de nærende følelser.

Mennesker, der er afhængige af intensitet, må have ret, alle andre er forkert på den, og deres liv handler kun om magt. Intet er gråt, alt er sort og hvidt. Og de tyer til aggressioner og vold, fordi det er det eneste, de kender til og kan forholde sig til. Et menneske, der kender stilheden, kan mærke de subtile bevidsthedsniveauer og kender de stille, subtile og frodige steder i sindet, hvor medfølelse, empati og sensitivitet er.

Mennesker, der ønsker konstant stimulation, er dybest set bange for at møde sig selv. De er i en forstand uvidende, selv om de kan optage enorme mængder af information, for den vigtigste information er det, du ved om dig selv. Og vigtig information kræver, at du ikke hele tiden bliver udsat for stimulation. De fleste mennesker, der kræver stimulation hele tiden, er i virkeligheden bange for, at hvis de sætter tempoet ned, vil de kunne mærke det, de har været bange for at mærke, siden de var babyer.«